Øjets anatomi - Lær dit eget øje at kende

Øjet er kroppens lyssensor overfor den ydre verden. Det er en biologisk indretning, som opfanger og projicerer lys via en linsestave og tappe i nethinden, som omsætter signalerne til impulser i synsnerverne. Øjet beskyttes af øjenbrynet, øjenlågene og øjenvipperne og forsynes med væske fra tårekirtlen. Iris kan bl.a. have farverne, brun, blå, grøn og grå-blå. Nogles øjne skifter også farve i forskelligt lys.
 

Øjets anatomi

  • Pupil: Pupillen er den åbning lyset slippes ind i øjet gennem.
  • Regnbuehinde: Regnbuehinden (Iris) er den farvede hinde rundt om pupillen.
  • Hornhinde: Hornhinden er den yderste membran, der holder øjevæsken inde.
  • Linse: Linsen, Lens er den linse hvor lyset, der kommer ind i øjet, afbøjes og samles, så det rammer nethinden rigtigt.
  • Nethinde: Nethinden er den hinde på indersiden af øjet, hvor de lysfølsomme sanseceller stavene og tappene sidder.
  • Den gule plet: Den gule plet er et område af nethinden der indeholder specielt mange tapceller og som derfor er særligt godt til at se farver.
  • Vasos sangüinos: er de blodårer, der forsyner cellerne på nethinden, med blod.

Genet for brune øjne er dominerende, så hvis en brunøjet og en blåøjet får børn, så vil de højest sandsynligt få børn med brune øjne. Chancen for at få blå/grønne øjne vil være 1 ud af 4.

Farvesyn er tilknyttet tapcellerne og opfattelse af lys er tilknyttet stavcellerne. Påvirkning af opsiner i membranen genererer et aktionspotentiale, der fortsætter til synsnerven. Synsnerverne videresender informationer om lyset til hjernens occipitallapper, som fortolker disse og skaber et billede.

Lyset rammer først hornhinden, fortsætter gennem pupillen (der faktisk bare er hullet i iris), afbøjes af linsen og projiceres gennem glaslegemet på nethinden. Bagest i øjet hvor nerveenderne samles findes den blinde plet. Her er der ingen stav eller tapceller. Og lidt ved siden af den er den gule plet der indeholder særligt mange tapceller.

Stavceller registrerer lys, men ikke farve. Tapcellerne registrerer farve, men de kræver, at der er ret meget lys før de virker. Tapcellerne er meget udbredte i fovea centralis, på øjets bagvæg, især i den centrale del – den såkaldte Gule plet – her er vores detalje- og farvesyn bedst. Når vi fokuserer på noget, så rammer billedet lige på den gule plet. Dette kan dog give problemer, da tapcellerne kræver meget lys for at virke, så kan man opleve det sjove fænomen, at når man ser på stjerner om natten og fokuserer på én bestemt, så forsvinder den. Dette skyldes at den så danner et billede midt i den gule plet, men den er ikke lysstærk nok til at aktivere tapcellerne – og dermed kan vi ikke se den. Når vi derimod vender blikket væk igen, så rammer billedet af stjernen de dele af nethinden, hvor der er mange stavceller, og da de gode til at opfange meget lidt lys, så kan vi nu se den igen.

Kilde: Wikipedia

Ide og koncept udarbejdet af


Kjeld Bertelsen
Mørdrupvej 69
3060 Espergærde
Tlf: +45 4052 7610

Nyhedsmails

Vælg den nyhedsmail du ønsker at tilmelde dig.

Back to Top