Kontaktlinser

Multifokal kontaktlinse bliver indsat i øjet

I takt med at vi bliver ældre, begynder vi at mærke at vores syn ikke længere er, hvad det har været. Når vi nærmer os fyrreårsalderen skal vi måske anstrenge os for at læse og mærker, at vi misser med øjnene, når vi læser tekster med småt, eller at vi skal holde avisen på længere afstand for problemfrit at kunne læse teksten. Denne naturlige forandring, som træffer alle før eller siden, kaldes alderdomssyn, eller presbyopi  - græsk for ”aldrende øje”.

Dette indebærer, at øjets muskler skridtvis afsvækkes og at den fokuserende linse i øjet (krystallinsen) bliver stivere og mindre elastisk. Når dette sker, kan det korrigeres med briller - eller med multifokale (bifokale/trifokale) eller progressive kontaktlinser, som hjælper os til at omstille synet for at se godt på forskellige afstande.

Der findes tre forskellige måder at korrigere presbyopi på ved hjælp af kontaktlinser. Enten gennem en slags multifokale linser, progressive linser, eller såkaldt monovision.

 

Multifokale linser

Bifokale linsers funktion minder om deres forgængere, brillerne. Linsen har en hovedstyrke, som linsebæreren bruger, når vedkommende ser ting på afstand, og et mindre område med en anden styrke, som bæreren bruger ved f.eks. læsning. Trifokale linser har desuden et mellemområde for synet over ”midt i mellem”- afstande.
 

Progressive linser

Progressive linser er resultatet af moderne teknik og forskning indenfor området. Afstands-synet er placeret i den øvre halvdel af linsen, mens synet på nært hold gøres gennem den nedre del. Desuden findes der et ”overgangsområde” over linsen, som muliggør et klart billede af mellemområdet, som hverken er langt væk eller meget tæt på. Ydermere har disse linser en rent kosmetisk fordel, idet der ikke ses nogen som helst linjer i linsen, hvilket er tilfældet med multifokale linser.
 

Monovision

I de tidligere stadier af alderdomssynet har såkaldt monovision vist sig at være en fremgangsrig tilpasningsteknik med kontaktlinser. Det fungerer helt enkelt således, at linsebæreren har en linse til afstandssynet i det ene øje, og en linse til synet på nært hold i det andet øje. Øjnene samarbejder for at få genstanden i fokus, og hjernen tolker det linsebæreren ser, og lærer sig med tiden at vælge det skarpeste billede. Denne tilpasningsteknik kræver omhyggelig afprøvning, og der kan gå noget tid, inden hjernen vænner sig til det og synet bliver optimalt.

Ide og koncept udarbejdet af


Kjeld Bertelsen
Mørdrupvej 69
3060 Espergærde
Tlf: +45 4052 7610

Nyhedsmails

Vælg den nyhedsmail du ønsker at tilmelde dig.

Back to Top